Foredrag
Skal jeres team være en idémaskine?
Få professionelle værktøjer og indsigt om kreativitet og innovation tænkning, så I kan tage jeres teams til nye højder med Christian Byrges foredrag og workshops. Gennem legende og seriøse perspektiver udfordrer han konventionelle tankemønstre, og deler praktiske værktøjer til at stimulere idégenerering og opbygge en kreativ teamkultur.
Foredrag
Få bedre idéer med AI – idéudvikling og innovation med kunstig intelligens
Kreativ tænkning handler om at kombinere eksisterende viden for at skabe nye, værdifulde løsninger. Med AI får vi adgang til et væld af information, som rækker langt ud over vores egne erfaringer og kompetencer.
Forskning viser, at AI ofte overgår mennesker i at udvikle de dér ‘Hvorfor har vi aldrig tænkt på det før?’-idéer. Christian Byrges forskning har spillet en nøglerolle i forståelsen af AI’s potentiale til at understøtte og forstærke kreativ tænkning.
I en tid, hvor dem, der mestrer AI’s kreative muligheder, får en markant konkurrencefordel, kan alle være med til at skabe innovative idéer – også selvom man ikke ser sig selv som specielt kreativ.
AI-drevet innovation revolutionerer vores tilgang til problemløsning og udvikling af nye idéer. Men hvordan får vi de bedste input og perspektiver ud af teknologien?
Book dette foredrag og få forskningsbaserede teknikker samt konkrete prompts, der hjælper jer med at anvende AI til at styrke kreativ tænkning og forbedre innovationsprocesser.
Foredrag
Vi kan alle være nysgerrige, idérige og nytænkende – kreativ problemløsning som motoren for innovation
“Nu skal vi alle være mere innovative og tænke smartere, hurtigere og sjovere!”. Sådan lyder ofte budskabet i moderne organisationer.
Innovation er i dag afgørende for at kunne konkurrere i stort set alle brancher. Gode idéer skaber konkurrencefordele, effektive arbejdsprocesser, stærkere kundeforhold og forbedrede produkter og services.
Men kan vi udvikle idéer på kommando? Kan vi skifte perspektiv, når vi har brug for det? Kan vi planlægge at være åbne over for nye tanker, der udfordrer vores vante forståelse? Og kan vi slippe fantasien løs uden frygt for at blive dømt?
Ja! Christian Byrge har hjulpet utallige teams med praktiske og anvendelige værktøjer til at generere mere motiverende og værdifulde idéer, se udfordringer fra nye vinkler og udvikle en mere nysgerrig tilgang til problemløsning.
Book dette foredrag og styrk jeres kreative mindset samt samarbejde i teamet. I får blandt andet et fælles sprog for kreativitet, en dybere forståelse af dets værdi og konkrete metoder, der kan anvendes med det samme.
Foredrag
Teamkreativitet og visionær ledelse – opbyg en kultur af psykologisk tryghed, indre motivation og nysgerrighed
Teams har brug for et konstant flow af idéer til at udfordre og erstatte forældede løsninger. En stærk forestillingsevne er afgørende for at udvikle, vurdere og implementere nye koncepter, skabe værdi og optimere arbejdsprocesser.
Hvordan gør vi nysgerrighed og idérigdom til faste elementer i teamkulturen? Hvordan skaber vi trygge rammer, hvor idéudvikling og eksperimentering blomstrer? Og hvordan sikrer vi et bredt spektrum af idéer for at træffe bedre beslutninger?
Book dette foredrag for at frigøre teamets kreative potentiale og anvende det i dagligdagen.
Christian Byrge er ekspert i at skabe:
Foredrag
Slip jeres kreative geni løs – kreativ tænkning, der går langt ud over simpel Brainstorming og Design Thinking
Leder I efter jeres næste store gennembrud?
Vi kan løse udfordringer med kreativ problemløsning.
Vi kan optimere processer gennem systematiske forbedringer.
Vi kan skabe værdi med brugerdrevet innovation.
Og vi kan sætte nye standarder med nysgerrighedsdrevet kreativitet.
Men hvordan genererer vi idéer, der bryder med konventionerne? Hvordan udfordrer vi etablerede standarder og ser muligheder, hvor andre ser problemer? Hvordan sikrer vi, at motivationen driver det kreative arbejde – også i modvind?
Christian Byrge var en af nøglepersonerne bag Creative Genius-programmerne (2013-2020), hvor deltagere fra 15 lande og 38 brancher udviklede løsninger på komplekse udfordringer. Resultaterne strakte sig fra optimering af transportbånd og fodboldtræning til bæredygtigt tøjdesign og håndtering af shitstorms.
Christian er en af verdens førende eksperter i, hvordan man tænker langt ud over de idéer, vi normalt får. Hans forskning fokuserer desuden på, hvordan AI kan hjælpe os med at undgå ekspertisens forbandelse – hvor logisk tænkning dræber nye idéer, før deres (ofte skjulte) potentiale bliver udforsket. Book dette foredrag og lær, hvordan I kan udvikle og forfølge banebrydende idéer. Opdag, hvordan AI’s enorme potentiale kan kombineres med jeres erfaringer for at skabe gennembrud i jeres branche.
For at lykkes med nysgerrighedsdrevet kreativitet skal vi:
Foredrag
Slip kreativiteten fri i skole og uddannelse – og dyrk nysgerrige elever og studerende
Kreativ tænkning er en leg med viden og erfaring. De bedste lege opstår, når elever og studerende føler sig trygge, nysgerrige – og bliver anerkendt for deres idéer. I praksis kræver det læringsmiljøer, hvor skæve tanker må prøves af, og fejl ses som springbræt til ny læring.
Den unge generation får brug for et stærkt kreativt selvværd for at finde løsninger på de mange udfordringer, menneskeheden står over for i den nære fremtid – lige fra nytænkning af hverdagen og familielivet til arbejdet og samfundet generelt. Christian Byrges forskning og hans praktiske arbejde med blandt andet Skolernes Idéklub, Den Kreative Platform, Kreakter.dk og en lang række undervisningsprojekter viser, hvordan skoler og uddannelser kan dyrke kreativiteten både inden for, uden for og på tværs af fagene.
I en tid, hvor innovation er en demokratisk kernedyd, giver et stærkt kreativt selvværd modet til at udfordre forældede normer – uanset om det handler om at udvikle nye morgenmadsprodukter, nye samarbejdsformer, metoder til CO₂-lagring eller helt nye tilgange til opdragelse. Med AI som sparringspartner kan de samtidig skabe langt mere originale, meningsfulde og værdifulde idéer på tværs af alle fag.
Men hvordan organiserer vi hverdagens undervisning, vejledning, opgaver og projekter, så fantasien faktisk blomstrer?
Book dette foredrag med Christian Byrge og få forskningsbaserede, praktiske øvelser, der styrker den kreative “muskel”, systemer til evaluering og karaktergivning, som gør kreativitet synlig og målbar, strukturer, der opbygger kreativt selvværd og psykologisk tryghed samt konkrete eksempler på, hvordan AI-chatbots kan gøre legende læring endnu mere kreativ og sjov.
Dette foredrag er perfekt til lærere, undervisere, pædagogiske vejledere og ledere, der ønsker et forskningsbaseret perspektiv på, hvordan man kan gøre kreativitet til en naturlig del af skole- og uddannelseskulturen.

Kontakt
Book og kontakt Christian Byrge
Ønsker du at booke Christian Byrge til dit arrangement? Du vil hurtigt få tilbagemelding om pris, dato og andre spørgsmål, du måtte have. Jeg ser frem til at høre fra dig!